Endelave kirke. Kirken stammer fra 1400 tallet og er ombygget flere gange, sidst i 1931 hvor tårnet blev tilføjet.

Den gamle præstegård der idag er museum.

Gamle huse i Endelave by, det lille gule hus er et gammelt fiskerhus, er idag sommerhus.

Da jeg kom til disse huse, kom minderne om de mennesker der boede her.Det gule hus der idag er restaureret så flot, boede Alice og Juroc, et par, der for os børn var omgivet af "mystik" der var mørkt og skummelt ude som inde, stuen blev kun oplyst af petroliumslampen. Det næste hus boede Sundmans med tvillingerne Linda og Lajla ,og i det næste store hvide boede Allan, min klassekammerat, som idag bor på Fyn og har et musikstudie. Huset er i dag helårsbolig og med "Den lille butik".

På Kongevejen ligger " Futtenborg" som levede godt op til sit navn da det engang "futtede af! Huset var før i tiden en gammel smedie.Bruges i dag som sommerhus.Huset er opkaldt efter en smed der blev kaldt Fut. I gården ved siden af boede Inger og Harald Hansen med sønnerne Niels Jørgen og Poul Erik. Gården ejes af Niels Jørgen som bruger den til weekend og feriebolig. Det sidste lille hus blev brugt af tre søstre som ferierede på øen, og som jeg aldrig har kendt.

Endelave by og kirke set fra Strandvejen mod Øvre.

"Flasken" et meget smukt lavvandet område, rigt på forskellige vadefugle som yngler der. Når strandasteren blomstrer kan området næsten være lyslilla.

Så er vi kommet til Øvre med Øvregård i baggrunden.Øvre er et stort fredet naturområde varieret med lynghede, fyrrekrat og birk.

Forbi mosen med store græsarealer, hvor ungkreaturerne om sommeren blev lukket ud på græs.

Gammelt forkryblet og vindblæst fyrtræ..

På vej ud af skoven og til det store åbne naturområde på den øverste ende af øen.

Græssende får, - et "naturligt" naturpleje.

Øvre den øverste ende af Endelave, et meget smukt og landskab med et væld af vilde blomster langs grusvejen. På nordspidsen kan man opleve det samme fænomen som på Skagens gren, - med pålandsbrænding i vindsiden og blankt vand i læ.

På østsiden " Lagunen" sandstrand, et yndet sted at bade og med udsigt til Samsø.

Udsigt fra Lynger mod Klinten og sønderstrand. Det er også her på sydsiden af øen at sommerhus området ligger.

Jeg vil slutte" Endelave rundt med pensel og palet", med udsigten ud over engene på øens sydside med dejlige græssende kreaturer.